ASE a-kasse

ASE er en uafhængig a-kasse for både selvstændige og lønmodtagere med over 150.000 medlemmer. ASE blev dannet i 1976 som Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende i Danmark. I dag er ASE en tværfaglig a-kasse for både selvstændige og lønmodtagere.

ASE koncentrerer sig fuldt ud om a-kasse services og tilbyder således ikke fagforening, som de fleste andre a-kasser i Danmark. Som medlem af ASE kan man tegne en ekstra arbejdsløshedstillægsforsikring og alt efter hvor meget man betaler i tillæg, kan man i tilfælde af arbejdsløshed få op til 24.000 kr. ekstra hver måned i dagpenge før skat.

ASE Hovedkontor er beliggende på La Cours Vej 7 på Frederiksberg og der findes lokale afdelinger i Esbjerg, Frederikshavn, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Kolding, Nykøbing F, Odense, Ringsted, Bornholm, Thisted, Aalborg, Åbenrå og Århus. Hvis man vil meldes ind i ASE, er deres salgstelefoner åbne mandag til torsdag kl. 8.00–20.00 og fredag kl. 8.00–15.00.

www.ase.dk